Copacabana i Rio de Janeiro – det rigtige strandliv

Bag den anden låge i rejsejulekalenderen gemmer der sig sol, sommer og stranden – nærmere betegnet de verdensberømte strand i Rio de Janeiro: Copacabana.

En af Verdens tættest befolkede bydele

Copacabana er mere end en strand – det er en hel bydel i Rio de Janeiro. Her bor der ca. 400.000 mennesker (svarende til 25.000 pr. km2), hvilket gør det til et af det tættest befolkede områder i Verden.

Dog er det oftest den fire kilometer lange strand, der refereres til med ordet “Copacabana” – og det er da også den, jeg vil beskæftige mig med i dette blog-indlæg.

Copacabana

Den verdensberømte Copacabana strand

Den verdensberømte strand

Rio de Janeiro kan byde på en lang række strande (Flamengo, Botafogo, Arpoador, Leblon og ikke mindst Ipanema), men alligevel er det Copacabana, der tiltrækker sig mest opmærksomhed.

Copacabana-promenade

Strandpromenaden langs Copacabana stranden

Rent faktisk består det stykke strand, man forbinder med Copacabana både af selve Copacabana (i sydvest) og Leme (i nordøst). Den ene strand glider dog ubemærket over i den anden.

De lokales strand

Hvis man tror at Copacabana er overrendt af turister, tager man fejl. De er der også (og er meget velkomne), men det er først og fremmest de lokale, som benytter en hver lejlighed til at tage dertil – også selvom det kun er en time efter arbejde.

Copacabana-krop

Dyrkning af kroppen på Copacabana stranden

På stranden spilles fodbold og beachvolleyball, dyrkes motion, sælges fodboldtrøjer og skabes sandfigurer – men først og fremmest dyrkes kroppen i form af solbadning med meget sparsom beklædning.

Overnatning ved Copacabana

Det er absolut ikke billigt at overnatte lige ved Copacabana. De lokale hotelejere ved udmærket, hvilken tiltrækningskraft stranden har på turisterne.

Et overnatning direkte over for stranden kan fås fra omkring 700 kr. pr nat (så længe man undgår de specielle højtider som nytår og karneval). Kan man bo et par blokke fra vandet, kan man trække et par hundrede kroner fra prisen.

Men der er nu noget særligt ved at trække gardinerne fra om morgenen og kigge ud på Verdens vel nok mest berømte strand. Så måske det er de ekstra penge værd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *