Alt om dit flyselskab
Har dit flyselskab online check-in, hvor i flyet er de bedste sæder, hvor meget bagage må du have med, hvad koster det for børn…
Alt dette og meget mere kan websitet Seat Guru give svar på.
En guldgruppe af information
På websitet kan du bl.a. informationer om følgende:
- Frequent Flyer programmer og alliance partnere
- Online check-in
- Check-in tid og mødetid før boarding
- Bagagebegrænsninger og overvægtspriser
- Priser og reservationer for spædbørn og mindreårige
- Transport af dyr
Find det bedste sæde
Ovenstående informationer kan også findes på de enkelte flyselskabers websites (selvom det ikke altid er lige nemt).
Det kan informationer om de dårligste og de bedste pladser i flyet til gengæld ikke. Kender du flytypen, kan du få en komplet oversigt over sædefordelingen – inkl. de bedste og de dårligste pladser.
Find de bedste pladser i flyet med Seat Guru
I SAS’s Airbus A330-300 er de bedste pladser f.eks. på række 20 (pga. ekstra benplads), mens den bagerste række 46 skal undgås (pga. støj og mindre benplads).
Ligeledes kan man også se information om hvilke faciliteter (lyd, video, internet mm.), der er på flyet.
Sammenlign de enkelte flyselskaber
Inden du bestemmer dig for et bestemt flyselskab, kan det være en god idé at sammenligne de enkelte selskaber og fly – hvilket også kan gøres hos Seat Guru.
F.eks. kan sædeafstanden variere meget fra selskab til selskab (og flytype til flytype). Ligeledes er det også forskelligt, om man har et personligt TV eller et TV hængende i loftet. Endelig er det også muligt at se, om man kan tilslutte sin bærbare til et strømstik.
Ikke kun prisen der er afgørende
Selvom prisen naturligvis spiller en stor rolle, bør den ikke være den eneste afgørende faktor for valg af flyselskab.
Skal man f.eks. flyve til Sydney, er det rart at have god benplads og en ordentlig underholdning undervejs. Derfor er Seat Guru et ideelt supplement til internettets mange flybillet-søgemaskiner.