Tag til karneval i Rio de Janeiro

Julen nærmer sig, og så er det måske ikke lige karneval, man tænker på. Ikke desto mindre er det det, der gemmer sig bag den 22. låge i rejsejulekalenderen – og endda det mest berømte af dem alle: karnevallet i Rio de Janeiro.

Verdens største fest

Brasilianerne forstår at feste – og den største af dem alle er det berømte karneval i Rio de Janeiro.

Karnevallet i Rio de Janeiro – en enestående oplevelse

For at beskrive det, kan man bruge mange store ord: fantastisk, storslået, utroligt – men først og fremmest ubeskriveligt. Der er intet over og intet ved siden af. Og det man ser på TV kan ikke tilnærmelsesvis sammenlignes med at være der selv.

Et særligt stadion

Den store parade foregår på Sambõdromo – et stadion med plads til omkring 65.000 tilskuere – kun bygget med det ene formål at afholde de to parader søndag og mandag i karnevalsugen (bortset fra nogle enkelt koncerter).

Det berømte Sambõdromo-stadion med plads til 65.000 tilskuere

Stadionet blev bygget i 1984 og har plads til 65.000 tilskuere. Parade-gaden er 700 meter, og hele vejen er der tribuner på begge sider. Jo længere hen af gaden man kommer, jo dyrere bliver billetterne.

De sidste er forbeholdt turisterne – men de bedste pladser er efter min mening dem på midten af gaden. Her har man et godt udsyn, paraden er godt i gang og de er billigere end turistpladserne.

Det vigtigste er dog, at man står sammen med de lokale fra Rio de Janeiro, som alt andet lige bedre forstår at gøre begivenheden til en fest.

For de lokale

Mange tror, at karnevalsparaden først og fremmest er til for turisterne – men det er en fejl. Paraden er for de lokale – men turisterne er da velkomne til at deltage.

Nogle få af de mange tusinde deltagere til karnevallet i Rio de Janeiro

Faktisk er paraden bare kulminationen på en hel uge med events der på den ene eller anden måde relaterer sig til karnevallet. De rige holder maskebal på byens fine hoteller, mens de fattige fester i gaderne. Fælles er, at der festes som om, “der ikke er nogen dag i morgen”.

En anden misforståelse er, at paraderne bare er sjov og ballade – også her tager man fejl. For de optrædende er det en dødsensalvorlig konkurrence med vindere samt op- og nedrykning i divisioner.

Omkring 30 dommere dømmer indenfor 10 kategorier. Søndag optræder syv skoler og mandag optræder syv andre (således at de to aftener har hver deres show). I det hele bliver det til omkring 50.000 optrædende.

Det er ikke kun de fantastiske kostumer, der bliver vurderet

Imens sidder hele Brasilien og følger showet på TV, hvor resultatet er lige så vigtigt som et fodboldmesterskab (hvilket ikke siger så lidt i det fodboldgale land).

Sambaskolerne kommer overvejende fra det fattige kvarterer, men her får de chance for at glemme alt deres elendighed i de 80-90 minutter, deres optræden varer. Imens får de opmærksomhed fra de rige i Rio de Janeiro (samt turisterne) – noget de ellers ikke er vant til.

Paraden

Paraden starter med, at man i det fjerne kan se de mange dansere komme nærmere. Et imponerende syn med flere hundrede mennesker i ens kostumer.

Men det mest utrolige er alligevel de store vogne. Her er alle sejl virkelig sat til. Det har tidligere år bl.a. været kæmpe drager der bevæger sig, vulkaner der spyr rigtig ild op og et kæmpekomfur inklusiv dampende kedler. Alt sammen fyldt med dansere på små podier på godt en halv meter i diameter – i helt op til 25 meters højde. Hver enkelt vogn virker helt umenneskelig at lave – og da hver skole stiller op med omkring seks vogne, kan man kun være målløs.

En af de mange imponerende vogne

Midt i paraden går også den store rytmegruppe med 200 til 400 slagtøjsfolk. Det er noget, der kan sætte stemningen i vejret, når de med millimeterpræcision slår på deres instrumenter.

Sidste men ikke mindst er der den vigtige gruppe af personer, som styrer det hele. De sørger for, at alle grupperne holder det rigtige tempo, at vognene kører som de skal og at rytmegruppen spiller sammen. En af deres fornemste opgaver er at sørge for at gruppen kommer “i mål” til tiden – for ellers får den strafpoint.

En kvindelig sambadanser højt til vejrs

På mange måder er noget af det mest imponerende ved hele paraden at se dem arbejde, mens de stadig har overskud til også at danse samba.

Festen starter klokken ni om aftenen og slutter først næste morgen omkring klokken syv. Alligevel har man formodentlig ikke lyst til at gå glip af et øjeblik – dertil er det hele simpelthen for fantastisk.

Solen er på vej op over favelaerne – festen er ved at være slut

En dyr fornøjelse

Billetterne er i sig selv ikke specielt dyre – særligt ikke hvis man undgår turistafdelingen. Problemet er bare, at de bliver sat til salg nogle enkelte steder i byen lang tid i forvejen – og derved købt af de lokale.

Det skal man dog ikke fortvivle over, for selv få dage før er det muligt at få billetter hos Rio de Janeiros mange turistarrangører. Prisen er dog nu pludselig det tredobbelte.

Man kan vælge at tage metroen til stadionet – hvilket er en festlig oplevelse. Hele vejen fra stationen til stadionet er der fyldt med boder og mennesker. Dog skal man være meget opmærksom på, at lommetyvene også har kronede dage. Så fordel pengene godt i nogle dybe lommer, lås alle tasker og tag i øvrigt ikke for mange værdigenstande med (udover et kamera, som er et must).

Tør man ikke tage den risiko, er der også mange pakkearrangementer, hvor bustransport er inklusiv – men så hænger man også på turistpladserne.

Når man har oplevet dette syn, ved man, at det har været alle pengene værd

Man kan jo ikke nøjes med en billet til karnevallet – men skal også overnatte i Rio de Janeiro. Og det er også en halvdyr fornøjelse, for under karnevallet koster værelserne ofte det tredobbelt af, hvad de gør resten af året. Men med mindre man kender nogle lokale, er der ikke rigtig nogen vej udenom.

Så som med så mange andre af de store rejseoplevelser, er også karnevallet en dyr fornøjelse. Men når man står på Sambõdromo-stadionet og oplever paraden, fortryder man ikke et øjeblik. Eneste ærgrelse er måske, at man ikke også har købt billet til den anden aften.