Verdens 10 bedste luksus-hoteller
Med jævne mellemrum kårer diverse rejsemagasiner de bedste hoteller i Verden. Det kan være udmærket, men det bedste bud får man alligevel ved at spørge gæsterne selv.
Det har websitet Tripadvisor (beskrevet i et tidligere blog-indlæg) gjort ved at sammenligne alle brugernes anmeldelser. Resultatet ser således ud:
- Los Altos de Eros, Tamarindo, Costa Rica
- Layana Resort and Spa, Ko Lanta, Thailand
- The Ritz-Carlton Berlin, Berlin, Tyskland
- Mykonos Grand Hotel and Resort, Mykonos, Grækenland
- Hotel le Palais, Prag, Tjekkiet
- Nisbet Plantation Beach Club, Newcastle Beach, Nevis
- La Villa de Orangers, Marrakech, Marokko
- Le Royal Meridien Beach Resort and Spa, Dubai, UAE
- The Chesterfield Mayfair Hotel, London, England
- Corinthia Grand Hotel Royal, Budapest, Ungarn
Ingen danske hoteller sniger sig (måske ikke så overraskende) ind på en top 100.
Los Altos de Eros – Verdens bedste luksus-hotel
Kvalitet koster
Vil man have luksus, må man betale. Et værelse på Verdens bedste luksus-hotel Los Altos de Eros koster godt 2000 kr. for de billigste og 3000 kr. for det dyreste.
Er man mere til en forlænget weekend med konen/kæresten på The Chesterfield Mayfair Hotel i London, er prisen godt 1400 kr. pr. nat. for det billigste værelse.
Eller også kunne det måske friste med en tur til Dubai, hvor man kan bo i absolut luksus for omkring 2200 kr. pr. nat. på Le Royal Meridien Beach Resort and Spa.
Luksus i Dubai på Le Royal Meridien Beach Resort and Spa
Det er ikke billigt at bo på Verdens bedste luksus-hoteller. Men på den anden side, så kan man komme til at betale væsentligt mere for et dårligere hotel.
Så det er jo rart, at der er nogen som har prøvet sig frem – og ikke mindst været villig til at dele deres erfaringer med alle os andre som ikke har råd til denne dyrt købte erfaring.