Spring til indhold
Sundhed & vaccination

Rejsediarré: sådan undgår du det, og hvad du gør, når det rammer

Isterninger, buffetsalater og vand fra hanen er klassiske syndere, når ferien ender på toilettet. Vi har samlet, hvad Statens Serum Institut og sundhed.dk anbefaler om forebyggelse, væske, stoppende medicin, børn og den omdiskuterede vaccine.

Af Rejsefan17. november 20269 min. læsning
Frugtbod på Bali med kurve fulde af ananas, bananer, mandariner og slangefrugt
Foto: Midori, Wikimedia Commons, CC BY 3.0

Hvad har isterningerne i en kold drink, en skål færdigskåret frugt ved poolen og en flot buffetsalat til frokost tilfælles? De er alle blandt de klassiske syndere, når en ferie i varmere lande pludselig bliver tilbragt tæt på toilettet. Rejsediarré er den sygdom, rejsende rammes af oftest, og den kan ramme, uanset om du bor på hostel eller hotel.

Det gode er, at de fleste tilfælde er korte og ufarlige. Det mindre gode er, at mange gør det værre, end det behøver at være: de drikker for lidt, tager stoppende piller på det forkerte tidspunkt eller venter for længe med at søge læge, når det faktisk er nødvendigt. Her gennemgår vi, hvad danske sundhedsmyndigheder og internationale rejsemedicinske kilder anbefaler, fra pakning til hjemkomst.

Hvad er rejsediarré, og hvorfor får man det?

Ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk er rejsediarré en akut diarré, der opstår under rejsen, med mindst tre tynde afføringer i døgnet og typisk et eller flere ledsagesymptomer som mavekneb, kvalme, opkast eller feber. Den skyldes næsten altid bakterier, virus eller parasitter fra forurenet mad eller vand, som kroppen ikke er vant til.

Den hyppigste årsag er en type E. coli-bakterie kaldet ETEC, som ifølge Patienthåndbogen står for omkring en tredjedel af tilfældene. Shigella, salmonella og campylobacter står hver for ca. 5-10 procent. Virus, fx norovirus, giver oftere opkast, mens parasitter som giardia typisk giver et langsommere og mere langvarigt forløb.

Det er værd at kende forskel på rejsediarré og ren madforgiftning. Ved madforgiftning er det giftstoffer fra bakterier i maden, der giver symptomerne. De kommer hurtigt, typisk 1-6 timer efter måltidet, og går som regel over inden for et døgn. Rejsediarré forårsaget af bakterier og virus varer ifølge Lægehåndbogen oftest 3-5 dage, og omkring halvdelen er raske igen inden for to døgn.

Hvor er risikoen størst?

Statens Serum Institut skriver, at op mod 50 procent af danskere, der rejser til subtropiske eller tropiske egne, får diarré undervejs. Den amerikanske sundhedsmyndighed CDC angiver, at 30-70 procent af de rejsende rammes i løbet af en tur på to uger, afhængigt af rejsemål og årstid.

Risikoen hænger først og fremmest sammen med hygiejnen og de sanitære forhold på stedet. Sundhed.dk nævner dele af Sydøstasien, Afrika, Mellemøsten og Latinamerika som områder med størst risiko, og fremhæver, at man også på populære feriemål som Tyrkiet, Egypten, Tunesien og Marokko bør tænke over, hvor og hvad man spiser.

Et par ting, der er gode at vide:

  • Turister rammes oftere end forretningsrejsende, ifølge sundhed.dk.
  • Du bliver ikke immun. CDC skriver, at man godt kan få rejsediarré flere gange på samme tur.
  • Årstiden betyder noget. I Sydasien ses der ifølge CDC markant flere tilfælde i de varme måneder op til monsunen.
  • Nogle har større risiko for et hårdt forløb, især små børn og personer, der tager syrenedsættende medicin, fordi mavesyren normalt dræber en del af bakterierne.

Sådan mindsker du risikoen

Ingen forholdsregler fjerner risikoen helt. CDC påpeger, at restauranternes hygiejne og den lokale infrastruktur sandsynligvis betyder mere end den rejsendes egne valg. Alligevel er der god grund til at være omhyggelig, og rådene fra Statens Serum Institut og sundhed.dk er ret konkrete.

Vand og is

Drik ikke vand fra hanen, og husk, at det også gælder isterninger lavet på hanevand. Vand på flaske er sikkert, når låget og forseglingen er intakt. Te og kaffe lavet på kogt vand er også et sikkert valg. Skal du selv rense vand, er kogning den bedste metode. Klor- eller jodtabletter hjælper, men dræber ifølge sundhed.dk ikke alle mikroorganismer.

Mad

Det gamle råd "boil it, cook it, peel it, or forget it" bruges stadig af både sundhed.dk og CDC: kog det, steg det, skræl det eller lad være. I praksis betyder det:

Typisk sikrere valgTypisk mere risikabelt
Varm mad, der er tilberedt lige før, du spiser denMad, der har stået lunkent på en buffet, eller som er genopvarmet
Frugt, du selv skræller (banan, mango, appelsin)Færdigskåret frugt og uskrællet frugt
Gennemstegt kød og fiskRå eller halvrå fisk, skaldyr og kød, fx østers og muslinger
Brød, ris og kogte grøntsagerSalater, rå grøntsager, kolde saucer, salsa og mayonnaise
Pasteuriserede mejeriprodukter fra kendte mærkerUpasteuriseret mælk og is
Dampende skål phở med oksekød, limebåde og chili på et bord i Hanoi
Dampende skål phở med oksekød, limebåde og chili på et bord i Hanoi. Foto: Codename5281, Wikimedia Commons, CC BY-SA 3.0

Gademad er ikke automatisk farligt. En ret, der bliver lavet frisk og brandvarm foran dig, kan være et bedre valg end en salat, der har ligget fremme på hotellets buffet. Sundhed.dk nævner dog, at mad fra restauranter og gadekøkkener generelt øger risikoen sammenlignet med mad, du selv har styr på.

Hygiejne og badning

Vask hænder med vand og sæbe efter toiletbesøg og før måltider. Hvor det ikke er muligt, kan du supplere med håndsprit med mindst 60 procent alkohol. Statens Serum Institut råder desuden til at undgå badning nær kloakudløb og i swimmingpools, hvor vandet ikke er klorbehandlet.

Probiotika, altså kapsler med mælkesyrebakterier, bliver ofte solgt som forebyggelse. Både sundhed.dk og CDC vurderer dog, at dokumentationen er for svag til at anbefale dem. Forebyggende antibiotika anbefales heller ikke til almindelige rejsende.

Hvad gør du, når det rammer?

Det vigtigste er væske. Kroppen mister både vand og salte, og det er væsketabet, der gør dig rigtig dårlig, ikke selve diarréen.

Patienthåndbogen anbefaler voksne at drikke mere end normalt, gerne tynd saft eller juice blandet med omtrent lige dele vand. Undgå sodavand og andre koncentrerede, søde drikke, som kan trække endnu mere væske ud i tarmen. Salte snacks kan hjælpe med at få salt tilbage.

Ved tegn på væskemangel anbefales en sukker-saltopløsning, også kaldet ORS eller væskeerstatning. Den fås færdig som pulver på apoteket herhjemme, og ifølge CDC kan ORS-breve købes på apoteker og i butikker i de fleste lav- og mellemindkomstlande. Ifølge Patienthåndbogen kan du også blande den selv af 1 almindelig teske (5 gram) bordsalt og 1 stor spiseske (20 gram) sukker i 1 liter vand. Brug flaskevand eller kogt vand, når du blander.

Hvornår er stoppende medicin i orden?

Loperamid, som mange kender under navnet Imodium, kan købes i håndkøb og bremser tarmens bevægelser. Det fjerner ikke årsagen, og sundhed.dk anbefaler det generelt ikke. Det kan dog give mening i en kort periode, hvis du ikke kan undgå en lang fly- eller busrejse.

Det, du skal vide om loperamid ifølge Patienthåndbogen og CDC:

  • Det må ikke bruges, hvis du har blod i afføringen eller feber.
  • Det bør ikke gives til børn under 6 år.
  • Det har ingen dokumenteret effekt ud over to døgn.
  • Patienthåndbogen angiver, at man ikke må tage mere end 8 tabletter (16 milligram) i døgnet. Følg altid indlægssedlen og apotekets råd.

Hvornår skal du til læge?

Søg læge, hvis du har:

  • blod i afføringen
  • høj feber (Patienthåndbogen nævner feber over 38,5 grader som en typisk grund til at søge læge)
  • tegn på væskemangel, fx hvis du bliver meget slap eller tisser meget lidt
  • vedvarende opkast, så du ikke kan holde på væsken
  • diarré, der ikke bedres efter nogle dage, eller som fortsætter efter hjemkomst

Antibiotika er ifølge sundhed.dk kun relevant undtagelsesvis, fx ved alvorlige tilfælde eller hos personer med kronisk tarmsygdom, dårligt reguleret diabetes, nedsat immunforsvar eller alvorlig hjertesygdom. Skal du rejse under primitive forhold langt fra lægehjælp, kan du tale med din læge før afrejse om at få antibiotika med til selvbehandling. Det er en lægelig vurdering. Køb ikke selv antibiotika på må og få, for ifølge CDC øger unødig brug blandt andet risikoen for at få resistente bakterier med hjem.

Husk dit blå sygesikringskort i EU og din rejseforsikring uden for EU, hvis du får brug for en læge undervejs.

Børn og gravide

Børn får rejsediarré oftere end voksne og bliver hurtigere dehydrerede. Til børn på 2-10 år anbefaler Patienthåndbogen 100-200 ml tynd saft efter hver løs afføring, eventuelt en færdigblandet elektrolytopløsning fra apoteket. CDC fremhæver, at ammede børn skal blive ved med at blive ammet, og at større børn gerne må spise almindelig mad. Lægehåndbogen råder forældre til at søge læge, hvis barnet viser tegn på væskemangel, har blodig diarré, feber over 39 grader eller bliver ved med at kaste op.

Gravide skal være ekstra omhyggelige med mad, vand og håndhygiejne. Ifølge den britiske rejsemedicinske myndighed NaTHNaC regnes væskeerstatning som sikker under graviditet, mens man bør spørge en læge, før man tager anden medicin. Søg hurtigt læge ved tegn på væskemangel, langvarig diarré, feber eller blod eller slim i afføringen. Du kan læse mere om vacciner til gravide i vores guide til rejsevaccination.

Kan man blive vaccineret mod rejsediarré?

Du støder måske på koleravaccinen Dukoral, som nogle rejseklinikker nævner i forbindelse med rejsediarré. Vaccinen drikkes og er i Danmark godkendt til at forebygge kolera. Fordi giftstoffet fra nogle ETEC-bakterier ligner koleratoksinet, kan vaccinen give en kortvarig beskyttelse på ca. 3 måneder mod en del af tilfældene.

Danske myndigheder er dog tydelige: Lægehåndbogen på sundhed.dk skriver, at vaccinen ikke er godkendt til rejsediarré, og at brug på den indikation er off-label. Statens Serum Institut vurderer beskyttelsen som så lav, at vaccinen ikke anbefales mod rejsediarré, og Patienthåndbogen anslår beskyttelsen til under 10 procent. Vaccinen beskytter heller ikke mod virus, parasitter eller de andre bakterier, der giver diarré.

Statens Serum Institut anbefaler primært koleravaccinen til nødhjælpsarbejdere og skriver, at den kan overvejes ved længere ophold under primitive forhold. Internationale eksperter mener ifølge Lægehåndbogen, at den kan komme på tale for visse risikogrupper, der risikerer et alvorligt forløb. Er du i tvivl, så tag det med til samtalen hos din læge eller rejseklinik, når du alligevel skal tale om fx hepatitis A og tyfus, som også smitter gennem mad og vand.

Det skal med i rejseapoteket

En lille pose fylder næsten ingenting og kan spare dig for en dårlig nat med at lede efter et åbent apotek:

  • Væskeerstatning i breve, især hvis du rejser med børn
  • Håndsprit med mindst 60 procent alkohol
  • Termometer, så du kan se, om feberen kræver en læge
  • Loperamid til nødstilfælde på lange transportdage, hvis du er voksen
  • Antibiotika kun efter aftale med din læge, hvis du skal langt væk fra lægehjælp

Rejser du til områder med malaria, er det samtidig vigtigt at vide, at feber på eller efter rejsen altid skal tages alvorligt. Læs mere i vores artikel om malariapiller.

Når du kommer hjem

De fleste er raske, før de lander i Danmark. Varer diarréen over to uger, kan det ifølge Patienthåndbogen skyldes en parasit, som kan findes med en afføringsprøve hos lægen. Fortæl altid lægen, hvor du har rejst, så prøven kan målrettes. Arbejder du med fødevarer eller i sundhedssektoren, er det ekstra vigtigt at kontakte lægen, hvis maven stadig driller, for her kan der være brug for opfølgende prøver.

Flere råd om sygdom og vacciner på rejsen finder du under Sundhed & vaccination.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor længe varer rejsediarré?

Ifølge Lægehåndbogen varer rejsediarré oftest 3-5 dage, og omkring halvdelen er raske inden for to døgn. Varer diarréen over to uger, bør du få taget en afføringsprøve hos lægen.

Må man tage Imodium mod rejsediarré?

Loperamid (fx Imodium) anbefales generelt ikke af sundhed.dk, men kan bruges kortvarigt ved fx en uopsættelig flyrejse. Det må ikke bruges ved blod i afføringen eller feber og bør ikke gives til børn under 6 år.

Virker Dukoral mod rejsediarré?

Dukoral er en koleravaccine og er ikke godkendt mod rejsediarré. Statens Serum Institut vurderer beskyttelsen som så lav, at vaccinen ikke anbefales til det formål.

Hvad skal man drikke, når man har rejsediarré?

Drik mere end normalt, gerne tynd saft eller juice blandet med vand, og undgå sodavand. Ved tegn på væskemangel anbefales væskeerstatning (ORS) fra apoteket eller en hjemmeblandet sukker-saltopløsning.

Hvornår skal man til læge med rejsediarré?

Søg læge ved blod i afføringen, høj feber, tegn på væskemangel, vedvarende opkast, eller hvis diarréen ikke bedres. Børn og gravide bør søge læge tidligere.

Læs også