Blåt sygesikringskort: Hvad dækker det blå kort, og hvor gælder det?

Det lille blå kort ligger glemt i mange tegnebøger, men det kan gøre en stor forskel, hvis uheldet er ude på ferien i Europa. Vi har tjekket reglerne hos de danske myndigheder: hvor kortet gælder, hvad det overraskende nok ikke dækker, og hvordan du får fat i det.

Første ferieaften på Menorca. Du træder forkert på vej ned ad trappen til stranden, og anklen hæver som en ballon. På skadestuen på det offentlige sygehus bliver du spurgt om noget, mange danskere ikke har tænkt over i årevis: "Tarjeta sanitaria europea?" Det, de mener, er det blå kort.

Et lille stykke blåt plastik kan nemlig afgøre, om du går derfra med en almindelig behandling eller med en regning. Alligevel tror mange, at det gule sundhedskort klarer det hele, eller at rejseforsikringen gør det blå kort overflødigt. Ingen af delene er helt rigtigt, og forskellen er værd at kende, før du står ved skranken.

Hvad er det blå sygesikringskort egentlig?

Det blå kort hedder officielt Det Europæiske Sygesikringskort, på engelsk European Health Insurance Card (EHIC). Det viser, at du er offentligt sygesikret i Danmark, og giver dig ret til nødvendig behandling i det offentlige sundhedsvæsen på de samme vilkår som de lokale borgere i det land, du besøger.

Kortet er gratis og gælder i op til fem år ad gangen. Det dækker midlertidige ophold på op til et år, fx ferie, studieophold, au-pair-ophold eller familiebesøg.

Hvorfor skal man overhovedet have et ekstra kort? Indtil sommeren 2014 dækkede det gule sundhedskort også danskere på rejser i Europa, inklusive hjemtransport. Den offentlige rejsesygesikring blev ophævet, og fra 1. august 2014 virkede det gule kort ikke længere i resten af Europa. Siden da er det blå kort danskernes dokumentation for offentlig sygesikring i EU.

Hvor i Europa gælder det blå kort?

Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed kan du bruge kortet i disse lande:

De spanske og portugisiske øer, som De Kanariske Øer, Madeira og Azorerne, hører til EU-landene, så kortet gælder også der. Til gengæld kan du ikke bruge det i den nordlige del af Cypern, som ikke er en del af Republikken Cypern.

Storbritannien efter Brexit

Selvom Storbritannien har forladt EU, sikrer EU's aftaler med briterne, at det blå kort fortsat giver adgang til nødvendig behandling i det britiske offentlige sundhedsvæsen, NHS, under en ferie. Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser dog, at du under den britiske aftale ikke kan få dækket assisteret befrugtning og langtidspleje.

Lande, hvor kortet ikke gælder

Det blå kort gælder ikke i populære rejselande uden for EU og EØS, fx Tyrkiet, Albanien, Montenegro, Serbien, Bosnien-Hercegovina og Nordmakedonien. Skal du på en tur til Albanien, Egypten eller Thailand, er det alene en privat rejseforsikring, der dækker dig. Hverken det gule eller det blå kort hjælper der.

Norden er et særtilfælde

Bor du i Danmark og er dansk sygesikret, har du en særlig nordisk ret i Norge, Sverige, Finland og Island. Her kan du som udgangspunkt nøjes med at vise dit gule sundhedskort og billedlegitimation, men Styrelsen for Patientsikkerhed anbefaler, at du også har det blå kort med. Norden er desuden det eneste sted, hvor du i visse tilfælde har ret til hjemtransport, nemlig når en lokal læge vurderer, at du på grund af din tilstand ikke kan rejse hjem som planlagt. Så dækker opholdslandet merudgiften i forhold til den hjemrejse, du allerede havde planlagt.

Hvad dækker det blå kort?

Kortet dækker behandling hos læger, tandlæger, sygehuse og klinikker, der er en del af det offentlige sundhedsvæsen i landet. Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed kan det fx dække:

• nødvendig behandling, hvis du bliver akut syg eller kommer til skade
• nødvendig behandling af en eksisterende eller kronisk sygdom
• nødvendig sygehusbehandling
• nødvendig tandlægebehandling
• nødvendig medicin, som en læge har ordineret

Har du en kronisk sygdom, kan kortet også give adgang til fx ilt, dialyse eller kemoterapi under rejsen. Det er altid den lokale læge, der vurderer, om behandlingen er nødvendig nu, eller om den kan vente, til du er hjemme igen.

Hvad dækker det blå kort ikke?

Her ligger de fleste overraskelser. Det blå kort er et bevis på offentlig sygesikring og ikke en forsikring. Det dækker ikke:

• Hjemtransport. Hverken når en læge ordinerer, at du skal flyves hjem, eller ved dødsfald. Undtagelsen er den særlige nordiske ret nævnt ovenfor.
• Private hospitaler og private læger. Mange klinikker i turistområder er private, og der gælder kortet ikke.
• Private ydelser på et offentligt sygehus, fx et tillæg for en bestemt læge eller særlig service.
• Egenbetaling. Betaler de lokale en del af regningen selv, gør du det også.
• Planlagt behandling. Rejser du ud for at blive behandlet, fx på en sundhedsrejse, gælder kortet ikke.
• Behandling, der kan vente, til du er tilbage i Danmark.

I nogle lande dækker kortet heller ikke alle udgifter til sygetransport, oplyser borger.dk. EU-Kommissionen understreger samtidig, at kortet ikke dækker hjemrejse, tabte eller stjålne ejendele, og at det ikke er en garanti for gratis behandling.

Hvorfor kan du få en regning, selvom du viser kortet?

Det blå kort giver dig de samme vilkår som landets egne borgere, og i de fleste europæiske lande betaler borgerne selv en del af behandlingen. Den del kaldes egenbetaling, og den kan du ikke få refunderet fra det offentlige.

Styrelsen for Patientsikkerhed nævner nogle typiske ord på regningen, der viser egenbetaling: patientavgift og vårdavgift i Sverige, egenandel i Norge og Zuzahlungen i Tyskland. Står det på regningen, er det din egen andel.

I Belgien og Frankrig skal du som udgangspunkt selv betale lægen og tandlægen på stedet og derefter søge pengene tilbage hos den lokale sygekasse, inden du rejser hjem. Her er det især vigtigt at gemme alle papirer.

Har du betalt for nødvendig offentlig behandling, som kortet normalt ville dække, kan du bagefter søge refusion hos Styrelsen for Patientsikkerhed med MitID. Du skal bruge kopi af regninger, dokumentation for betaling og eventuelle recepter og henvisninger. Styrelsen sender sagen til det land, hvor du blev behandlet, og det er myndighederne dér, der afgør beløbet, så svartiden varierer fra land til land. Behandling på private klinikker kan du ikke få refusion for.

Sådan bestiller du det blå sygesikringskort

Kortet udstedes af Udbetaling Danmark (International Sygesikring), og du bestiller det digitalt på borger.dk med MitID. Det er gratis.

1. Gå til siden om det blå EU-sygesikringskort på borger.dk og vælg selvbetjeningen.
2. Log ind med MitID, og kontrollér dine oplysninger.
3. Oplys, hvad du skal bruge kortet til, fx ferie.
4. Du får en kvittering og automatisk et midlertidigt bevis i Digital Post.

Ifølge borger.dk kommer det fysiske kort normalt med posten 2-3 uger efter bestillingen, mens selvbetjeningen selv nævner 3-5 uger. Bestil derfor i god tid før afrejse, og gem det midlertidige bevis, så du har det på rejsen, hvis kortet ikke er nået frem.

Hvem kan få kortet? Du kan som udgangspunkt få det, hvis du bor i Danmark, er dansk sygesikret og er statsborger i et EU-land, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz. Ægtefæller, samlevende og børn uden EU-statsborgerskab kan i visse tilfælde have afledt ret gennem et familiemedlem.

Børn: Forældre kan bestille kort til hjemmeboende børn under 18 år, som de har forældremyndighed over. Er barnet fyldt 15 år, sendes det midlertidige bevis til barnets egen Digital Post. Unge over 18 år skal selv bestille kortet. Husk, at kortet er personligt, så alle i familien skal have hvert sit.

Udløb: Kortet fornyes ikke automatisk. Når det nærmer sig udløbsdatoen, skal du selv bestille et nyt, og det skal være gyldigt i hele den periode, du er ude at rejse.

Appen: Sundhedskort-appen viser dit gule sundhedskort og kan ifølge borger.dk ligesom plastikkortet kun bruges i Danmark. På rejser i Europa er det det blå kort, der gælder.

Kan du ikke bruge den digitale løsning, kan du ringe til Udbetaling Danmark på 70 12 80 81.

Hvad gør du, hvis kortet er glemt eller udløbet?

Det sker for mange. Har du glemt kortet derhjemme, eller er det udløbet, kan du kontakte Udbetaling Danmark og få en midlertidig erstatningsattest. Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed giver attesten samme ret til behandling som selve kortet.

Uden kort eller attest må du som regel selv lægge ud. Du kan stadig søge refusion bagefter, men så skal du også have en erstatningsattest som dokumentation for, at du var sygesikret i perioden.

Blåt kort eller rejseforsikring: har du brug for begge dele?

Kort sagt dækker det blå kort den offentlige behandling, mens en privat rejseforsikring typisk dækker hullerne omkring den. Både Styrelsen for Patientsikkerhed og EU-Kommissionen skriver direkte, at kortet ikke er et alternativ til en rejseforsikring.

Hullerne er især:

• hjemtransport med ambulancefly eller ledsager, som kan løbe op i store beløb
• behandling på private klinikker og hospitaler
• egenbetaling i det lokale offentlige system
• en dansk alarmcentral, som kan rådgive dig og tale med den lokale læge

Omvendt er det blå kort stadig nyttigt, selvom du har en rejseforsikring. Nogle rejseforsikringer kræver, at du har kortet med på rejser i EU og EØS, og ellers kan dækningen blive begrænset for de udgifter, kortet normalt ville have dækket. Det varierer fra selskab til selskab, så tjek dine egne betingelser. Vil du sammenligne de store selskaber, kan du læse vores artikel om Gouda eller Europæiske rejseforsikring eller se flere artikler om rejseforsikring.

Rejser du til Færøerne eller Grønland, gælder i øvrigt helt andre regler. Her er du ifølge Region Sjælland dækket af en særlig offentlig rejsesygesikring via det gule sundhedskort ved rejser på op til en måned.

Tjeklisten før næste rejse i Europa

• Find kortet frem nu og se udløbsdatoen. Den står på forsiden.
• Bestil til hele familien i god tid, gerne en måned før afrejse.
• Gem det midlertidige bevis fra Digital Post på telefonen.
• Spørg efter det offentlige sygehus eller en læge med aftale med den offentlige sygesikring, hvis du bliver syg. Privatklinikken ved hotellet er ikke omfattet.
• Gem alle kvitteringer, regninger og recepter, hvis du betaler selv.
• Kontakt din rejseforsikring først, hvis der bliver tale om indlæggelse eller hjemtransport.