I Danmark er julen and, flæskesteg og risalamande. Men kør et par timer sydpå, og bordet ser helt anderledes ud. I Polen venter man med at spise, til den første stjerne er på himlen. I Portugal er det tørret torsk, der står i centrum juleaften. Og i Norge kæmper to slags ribben om pladsen på familiens bord.
Julemaden er noget af det mest lokale, et land har. Den fortæller om klima, religion og om, hvad man havde råd til, da traditionen opstod. Her er ni lande og de retter, du skal smage, hvis du rejser i december, eller bare har lyst til at prøve noget nyt i dit eget køkken.
Tyskland: stollen og julemarkedets duft
Ingen anden by er så tæt forbundet med en julekage som Dresden. Byens julemarked, Striezelmarkt, har eksisteret siden 1434 og har fået navn efter "Striezel", et gammelt ord for stollen. Den første skriftlige omtale af stollen er fra 1474, og dengang var det et magert fastebrød af mel, gær og vand. Smør, rosiner og mandler kom til senere.
I dag er Dresdner Christstollen beskyttet af EU som geografisk betegnelse. Den må kun bages i Dresden og omegn efter faste krav, og Schutzverband Dresdner Stollen uddeler et segl til de godkendte bagere.
På de tyske julemarkeder møder du også gløgg (Glühwein), brændte mandler og pølser fra grillen. Vil du planlægge en tur, har vi samlet de bedste julemarkeder i Europa.
Italien: panettone fra Milano

Panettone er den høje, luftige julekage fra Milano med rosiner og kandiseret appelsin og citron. Dejen hæver i mange timer, og det er den lange hævning, der giver den bløde, trådede krumme. Den spises til kaffe, som dessert og til morgenmad i hele julen.
Juleaften spiser mange italienere fisk frem for kød, fordi dagen traditionelt er en fastedag i den katolske kirke. Retterne varierer meget fra region til region, fra stegt ål (capitone) i Napoli til fiskesuppe ved kysterne.
Frankrig: bûche de Noël og 13 desserter
Den franske julekage er formet som en træstamme. Bûche de Noël er en roulade med chokoladecreme, pyntet, så den ligner bark, og den er en hyldest til den gamle skik med at brænde en stor kævle i ildstedet juleaften.
I Provence går man et skridt videre. Her serveres traditionelt 13 desserter efter juleaftens måltid, der symboliserer Jesus og de 12 apostle. Typisk tørrede frugter, nødder, nougat og et sødt brød med olivenolie.
Polen: 12 retter og den første stjerne
I Polen er juleaften, Wigilia, årets vigtigste måltid. Traditionelt sætter man sig først til bords, når den første stjerne viser sig på himlen. Mange familier serverer 12 retter, én for hver apostel, og måltidet er kødfrit.
Rødbedesuppe (barszcz) med små dumplings, pierogi med kål og svampe og karpe er blandt klassikerne. Karpen købes i nogle familier levende og svømmer i badekarret, til den skal tilberedes.
Tjekkiet: karpe og kartoffelsalat
Også i Tjekkiet er karpe juleaftens hovedret, typisk paneret og stegt og serveret med en kold kartoffelsalat. Fra midten af december sælges levende karper fra store kar på gader og pladser i Prag og andre byer.
Til kaffen bager tjekkerne vánočka, et flettet gærbrød med rosiner og mandler, og mange familier bager flere slags småkager, cukroví, i ugerne op til jul.
Sverige: julbord med sild og Janssons frestelse

Det svenske julbord minder om det danske julefrokostbord, men med egne klassikere. Sild i mange varianter, gravad laks, julskinka med sennep, köttbullar og prinskorv, og så Janssons frestelse: en ovnret med kartofler, løg, fløde og ansjoser.
Allerede 13. december, på Luciadagen, kommer lussekatter frem. Det er safranboller formet som et S med rosiner, og de spises til kaffe og gløgg.
Norge: ribbe eller pinnekjøtt?
Juleaften i Norge handler for de fleste om én af to retter. Ribbe er stegt svinekam med sprød svær, som vi kender det herhjemme. Pinnekjøtt er saltede og tørrede lammeribben, som dampes over birkepinde, deraf navnet. Den er især udbredt på Vestlandet.
Ifølge norske undersøgelser spiser omkring halvdelen af nordmændene ribbe juleaften. Lutefisk, tørret torsk lagt i lud, er en gammel juletradition, men er i dag hovedret for ganske få.
Portugal: bacalhau juleaften
Juleaften samles portugisiske familier om Consoada, et måltid med bacalhau, saltet og tørret torsk, kogt med kartofler, kål og æg og overhældt med olivenolie. Det lyder enkelt, men for mange portugisere er det den ret, der smager mest af jul.
Til dessert er der bolo-rei, en kransformet kage med kandiserede frugter og nødder, og rabanadas, en portugisisk udgave af arme riddere.
Spanien: turrón og nougat
I Spanien hører turrón til julen. Det er nougat af mandler, honning, sukker og æggehvide, og der findes to klassiske typer: den hårde fra Alicante med hele mandler og den bløde fra byen Jijona (Xixona), hvor mandlerne er malet. Begge er beskyttet som geografiske betegnelser.
Juleaften, Nochebuena, er familiens store aften med skaldyr, lammesteg eller fyldt kalkun, afhængigt af regionen. Til Helligtrekonger 6. januar kommer Roscón de Reyes på bordet, en kransformet kage med en lille figur gemt indeni.
Sådan smager du julen på rejsen
- Gå på julemarked. Det er den nemmeste måde at smage meget på én gang, især i Tyskland, Østrig og Tjekkiet.
- Besøg bagerierne. Mange julekager som panettone, stollen og bolo-rei sælges kun i november og december.
- Tjek åbningstider. I flere katolske lande er restauranter lukkede juleaften, fordi aftenen holdes i familien. Bestil bord i god tid, hvis du vil spise ude.
- Tag smagen med hjem. Stollen og turrón holder sig godt og kan pakkes i kufferten.
Vil du læse mere om mad på rejsen, finder du flere artikler under mad & drikke.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad spiser man til jul i Tyskland?
Stollen er den klassiske julekage, og på julemarkederne spiser man pølser, brændte mandler og drikker Glühwein.
Hvorfor spiser man karpe til jul i Polen og Tjekkiet?
Juleaften har traditionelt været en kødfri dag i den katolske kirke, og karpe var en fisk, man kunne opdrætte i damme inde i landet. Derfor blev den juleaftens hovedret.
Hvad er forskellen på ribbe og pinnekjøtt?
Ribbe er stegt svinekam med sprød svær. Pinnekjøtt er saltede og tørrede lammeribben, der dampes over birkepinde. Begge er klassisk norsk julemad.



