Sicilien første gang: mellem Etna, templerne og havet

Sicilien er større, end kortet tror, når du sidder derhjemme og tegner en sløjfe med fingeren. Fra Catania til Palermo er der omkring 200 kilometer. Fra Etna til templernes dal ved Agrigento skifter både landskab, køkken og tempo. Derfor begynder en første tur sjældent med spørgsmålet "hvad skal vi se?" Den begynder med et andet: hvor meget af øen vil I egentlig nå?

Øen ligger tæt nok på Danmark til, at rejsen føles overkommelig, og fremmed nok til, at hverdagen skifter duft: citrus, saltholdig luft, ristet kaffe og asfalt, der stadig holder på varmen om aftenen. Du kan komme for vulkanen, for de græske templer, for havet eller for maden. Det smukkeste ved Sicilien er, at de fire ting hele tiden ligger inden for samme uge.

Øst eller vest: det valg, der former turen

Den østlige kyst er det nemmeste sted at lande første gang. Catania er indgangsporten til Etna, Taormina og Siracusa, og afstandene mellem dem er korte nok til, at du ikke bruger hveranden dag i bilen. Her får du vulkan, barok, græsk teater og havudsigt i samme omgang.

Vestsiden har en anden tyngde. Palermo er larmende og sammensat, med arabisk-normanniske kirker og markeder, som vi også har skrevet om i artiklen om storbyferie i vinter. Længere nede ad kysten venter Tempeldalen ved Agrigento og det åbne hav ved den sydlige kyst. Det er en side af øen, der belønner dem, der ikke har travlt.

Har du syv dage, så vælg én kyst og gør den ordentligt. Har du 10-12 dage, kan du nå begge uden at forvandle ferien til et kapløb. Det, der slider, er ikke seværdighederne. Det er trangen til at krydse øen midt i en i forvejen kort uge.

Etna og den østlige kyst

Etna er Europas mest aktive vulkan, et stykke natur i en skala for sig, og kom på UNESCOs verdensarvsliste i 2013. Højden skifter med udbruddene, men du kan regne med omkring 3.300 meter. Fra Catania ser du den ofte, længe før du kører op: en bred, mørk kegle, om vinteren med sne på toppen, om sommeren med en sky, der hænger som et tegn over byen.

Du kommer typisk op fra syd via Rifugio Sapienza, hvor svævebane og guidede ture fortsætter højere op, når aktiviteten tillader det. Adgangen kan lukke med kort varsel. Det er ikke et sted, du improviserer dig til toppen af uden at tjekke de aktuelle forhold. Selv på en stille dag skal du have en ekstra trøje med. Vinden på vulkanen er en anden end varmen nede i Catania.

Taormina sidder på skråningen over havet nord for Catania, og det antikke teater er det billede, mange tager med hjem: gamle rækker af sten, Middelhavet nedenfor og Etna i baggrunden. Byen er lille, populær og til tider tæt pakket, især midt på sommeren. Kom tidligt, hvis du vil have teateret og udsigten, før de store grupper fylder.

Længere sydpå venter Siracusa og øen Ortigia, den gamle bykerne ude i vandet, med smalle gader, barokfacader og et græsk teater, der stadig bruges. Det er et godt sted at sænke tempoet efter Etnas åbne landskab: mindre panorama, mere gadeliv, og en aften, der slutter ved vandet.

Templer, barok og det græske Sicilien

Sicilien var en af den græske verdens vigtige øer, længe før øen blev en del af det Italien, vi kender i dag. Det ser du tydeligst i Tempeldalen ved Agrigento, som UNESCO optog i 1997. Stedet hører til den kultur, mange kommer til øen for at opleve. Concordia-templet er det bedst bevarede og står stadig med sine søjler på rækker, gyldent i lyset sent på eftermiddagen.

Der er ikke meget skygge mellem ruinerne, så sommerens middagsvarme er en dårlig følgesvend. Forår og efterår er mere venlige, og selv i højsæsonen giver de tidlige eller sene timer et roligere besøg. Tjek aktuelle åbningstider og priser på den officielle side, før du kører den forholdsvis lange strækning fra østkysten.

Østpå ligger også de sene barokbyer i Val di Noto, som kom på verdensarvslisten i 2002: Noto, Ragusa og de omkringliggende byer, der blev bygget op igen efter jordskælvet i 1693. Facaderne er lys sandsten, gaderne går op og ned, og en enkelt af byerne er nok til at forstå, hvorfor folk bliver hængende længere end planlagt.

Cefalù på nordkysten er et andet slags stop: en kompakt by mellem klippe og strand, med en domkirke, der hører til den arabisk-normanniske arv. Den egner sig godt som pause på kørslen mellem øst og vest, ikke nødvendigvis som et mål, du tvinger ind i en i forvejen tæt østrute.

Det, du spiser mellem stoppene

Maden på Sicilien er ikke tilbehør til seværdighederne. Den er en af grundene til at tage afsted. På østsiden smager du dig gennem pasta alla Norma med aubergine og ricotta salata, granita om morgenen og pistacie fra området omkring Bronte. Ved kysten er der sværdfisk og andet fra havet. Mod vest bliver sporene af det arabiske køkken tydeligere, og vinen skifter karakter fra Etna-skråningernes køligere flasker til det mørkere Nero d'Avola.

Arancini (eller arancine, afhængigt af hvor på øen du spørger) hører til de ting, du spiser stående. Cannoli hører til dem, du spiser, når du synes, du har gjort dig fortjent til dem. Hold dig til travle, navngivne steder i byerne og til markedernes faste boder frem for tilfældige anbefalinger af enkelte restauranter, der skifter ejer.

Sådan kommer du rundt

De to store lufthavne er Catania på østsiden og Palermo på vestsiden. I sommersæsonen 2026 har der typisk været direkte fly fra København til Catania og i visse perioder også til Palermo. Uden for højsæsonen flyver man som regel med skift, ofte via Rom eller en anden europæisk lufthavn. Flytiden uden stop ligger omkring tre timer.

Vælg lufthavn efter den kyst, I vil starte på. En ankomst i Catania og en første nat i eller ved byen giver en roligere start på Etna og Taormina, end hvis I lander i Palermo og kører tværs over øen samme dag.

Lejebil er den mest fleksible måde at se mere end én kystby på, især hvis Tempeldalen eller de små barokbyer skal med. Hovedvejene mellem de større byer er fine, men regn med smallere gader, knap parkering og et mere bestemt tempo i trafikken, når du nærmer dig de gamle bykerner. Tog og bus forbinder Catania, Palermo, Siracusa og flere kystbyer, så en tur uden bil godt kan lade sig gøre, hvis I holder jer til de større stop.

Hvornår er det bedst at tage afsted?

Det officielle turistbureau Visit Sicily beskriver øen som et mål året rundt, med over 2.500 solskinstimer og milde vintre, hvor minimumstemperaturerne ofte ligger omkring 10-14 grader. Badesæsonen strækker sig ifølge samme kilde typisk fra maj til oktober, med havtemperaturer, der om sommeren kan nå omkring 27 grader.

Til en første tur, hvor både Etna, templer og byer skal med, er april-juni og september-oktober de måneder, der giver mest luft. Dagene er lange nok, havet er ofte varmt nok til en dukkert i hver ende af den periode, og du slipper for den tungeste julivarme mellem ruinerne. Juli og august er højsæson: mere liv, flere mennesker og priser, der følger med. Vinteren er mild nok til byer og mad, men for stille til en klassisk stranduge.

En uge, der hænger sammen

Hvis det er første gang, så begynd i øst: et par nætter ved Catania eller på skråningen under Etna, Taormina og teateret, en dag på vulkanen, når forholdene tillader det, og sluttelig Siracusa og Ortigia. Det er en uge, de fleste kan nå uden at have ondt i skuldrene af køreplanen.

Har I længere tid, så læg Agrigento ind som broen mod vest og slut i Palermo, eller gør det omvendt, hvis flyet lander der. Tempeldalen fortjener mere end et hurtigt stop på vejen, og hovedstaden fortjener en aften, hvor I ikke skal videre næste morgen klokken syv.

Sicilien belønner dem, der vælger en kyst og bliver der længe nok til at kende den. Øen løber ingen vegne. Det er dig, der har det korte ophold.