Spring til indhold
Udendørs borde under vinranker foran en lille restaurant i en brostensgade i Trastevere i Rom

Drikkepenge i udlandet: hvor meget skal du give?

Foto: altotemi, Wikimedia Commons, CC BY-SA 2.0

I USA er det en del af lønnen, i Italien betaler du for brødet, og i Japan kan tjeneren løbe efter dig med mønterne. Drikkepenge er en af de skikke, hvor danske vaner hjælper mindst på rejsen.

Af Rejsefan28. oktober 20265 minutters læsning

Regningen ligger på bordet, tjeneren venter med kortterminalen, og skærmen foreslår 18, 20 eller 25 procent. Eller omvendt: du lægger et par mønter på bordet i Tokyo, og tjeneren løber efter dig for at give dem tilbage. Drikkepenge er et af de emner, hvor danske vaner rækker kortest ude i verden. Hjemme er betjeningen inkluderet i prisen, og ingen forventer ekstra. Andre steder er drikkepenge en del af lønnen, en høflig gestus eller ligefrem uhøfligt.

Her er de skikke, der oftest giver tvivl på rejsen. Tallene er vejledende og bygger på officielle turistkontorer, brancheorganisationer og almindelig praksis. Skikke ændrer sig, og i turistområder er forventningerne ofte højere end blandt lokale.

USA: her er drikkepenge en del af lønnen

USA er det land, hvor drikkepenge betyder mest. Mange tjenere og bartendere har en lav grundløn og lever i høj grad af drikkepenge, og det er derfor ikke en frivillig bonus for særlig god service. Normen på restauranter med bordbetjening er 15-20 procent af regningen før skat. En YouGov-måling fra 2024 viste, at 62 procent af amerikanerne typisk giver 15-20 procent, og ifølge betalingsfirmaet Toast lå gennemsnittet på restauranter med fuld betjening på ca. 19 procent i 2. kvartal 2026.

Andre steder i hverdagen:

  • Bartendere: ca. 1-2 dollar pr. drink eller 15-20 procent af baren.
  • Taxi og samkørsel: ca. 15-20 procent.
  • Hotel: et par dollar pr. kuffert til piccoloen og et par dollar pr. nat til rengøringen.
  • Kaffebarer og take away: her dukker drikkepengefeltet ofte op på skærmen, men det er frivilligt, og mange lokale springer det over.

Husk, at amerikanske priser næsten altid vises uden sales tax, som lægges til ved kassen. Læs også vores guide til ESTA til USA, hvis turen går over Atlanten.

Italien: coperto er ikke drikkepenge

Mange danskere tror, at posten "coperto" på en italiensk regning er drikkepenge. Det er det ikke. Coperto er en dækningsafgift pr. person, som dækker brød, bordet og dækket, og den skal fremgå af menukortet. Står der "servizio incluso", er betjening allerede med i prisen.

Italienerne selv giver sjældent store drikkepenge. Det er almindeligt at runde op eller lægge 1-2 euro pr. person, og ved særlig god service på en finere restaurant giver nogle 5-10 procent. På baren, hvor man drikker espressoen stående, er drikkepenge ikke forventet.

Spanien: små beløb og afrunding

I Spanien er drikkepenge heller ikke en fast del af kulturen. På caféer og tapasbarer lader mange spaniere byttepengene ligge, og på restauranter er det almindeligt at runde op eller give ca. 5-10 procent, hvis man har været glad for maden og betjeningen. Ingen bliver fornærmet, hvis du ikke giver noget.

Storbritannien og Tyskland: læs regningen

I Storbritannien lægger mange restauranter, især i London, en "discretionary service charge" på ca. 10-12,5 procent til regningen. Ordet discretionary betyder, at den er frivillig, og du kan bede om at få den fjernet, hvis servicen var dårlig. Er den med, skal du ikke give mere. På pubber, hvor man bestiller ved baren, er drikkepenge ikke forventet.

I Tyskland runder man typisk op til et lige beløb eller giver ca. 5-10 procent. Skikken er at sige det samlede beløb højt, når man betaler, i stedet for at efterlade pengene på bordet. Siger du "stimmt so", betyder det, at tjeneren kan beholde resten.

Tyrkiet og Egypten: når drikkepenge åbner døre

I Tyrkiet er det almindeligt at give ca. 5-10 procent på restauranter, hvis der ikke allerede er lagt servicegebyr på. Mange steder giver man også små beløb til hotelpersonale og til den, der bærer bagagen.

I Egypten møder du ordet baksheesh, som dækker alt fra drikkepenge til små betalinger for en tjeneste. Små beløb forventes af mange, der hjælper dig, også personer, du ikke har bedt om hjælp, for eksempel ved toiletter eller ved seværdigheder, hvor nogen tilbyder at vise vej. Restaurantregninger indeholder ofte allerede et servicegebyr, men en lille ekstra sum til tjeneren er alligevel almindelig. Hav altid små sedler i lommen, og sig venligt nej tak, hvis du ikke ønsker hjælpen. Er du i tvivl om, hvem der er venlig, og hvem der bare vil sælge noget, så læs vores artikel om lommetyveri og turistsvindel.

Thailand: ikke forventet, men værdsat

Drikkepenge er ikke en gammel thailandsk tradition, men i turistområderne er det blevet almindeligt. Mange lader de mindste mønter og sedler ligge på restauranter eller runder op, og massører og guider sætter pris på et lille ekstra beløb. På hoteller og finere restauranter ser du ofte "++" efter prisen, hvilket betyder, at der lægges servicegebyr og moms oveni. Så er drikkepengene i praksis allerede betalt.

Japan: lad pengene blive i lommen

Japan er det tydeligste eksempel på et land, hvor drikkepenge kan skabe forvirring. Ifølge Japans nationale turistorganisation JNTO er det ikke kutyme at give drikkepenge på restauranter, barer, hoteller eller i taxaer, og forsøger du, kan personalet tro, at du har glemt dine penge. God service betragtes som en selvfølge. Vil du takke en privat guide eller personalet på en ryokan, bruger man en konvolut frem for at række kontanter direkte over. Læs også om steder, der er værd at se, i artiklen om Japan uden for Tokyo og Kyoto.

Fem tommelfingerregler

  1. Læs regningen først. Står der service charge, servizio, propina incluida eller "++", er en stor del af drikkepengene ofte allerede betalt.
  2. Hav småpenge i lokal valuta. Drikkepenge gives ofte kontant, og i mange lande kan man ikke lægge dem på kortet.
  3. Spørg en lokal. Hotellets reception ved, hvad der er normalt i netop den by.
  4. Vælg det lokale beløb på kortterminalen. Terminaler foreslår ofte høje procentsatser. Du kan som regel vælge et andet beløb eller nul.
  5. Drikkepenge skal belønne, ikke undskylde. Har servicen været dårlig, er det i de fleste lande uden for USA helt i orden at give mindre eller intet.

Vil du vide mere om skikke og kultur på rejsen, så find flere artikler under temaet kultur.

Ofte stillede spørgsmål

Skal man give drikkepenge i USA?

Ja. På restauranter med bordbetjening er 15-20 procent af regningen før skat normen, fordi drikkepenge udgør en stor del af tjenernes løn.

Er coperto i Italien det samme som drikkepenge?

Nej. Coperto er en dækningsafgift pr. person for brød og borddækning. Drikkepenge er frivillige, og mange runder blot op eller lægger 1-2 euro pr. person.

Giver man drikkepenge i Japan?

Nej, det er ikke kutyme på restauranter, barer, hoteller eller i taxaer og kan skabe forvirring. Vil du takke en guide, bruger man en konvolut.

Skal jeg give drikkepenge, hvis der står service charge på regningen?

Som regel ikke. Står der service charge, servizio, propina incluida eller ++, er betjeningen ofte allerede betalt.

Læs også