Lommetyveri og turistsvindel: 7 tricks, du skal kende før rejsen

Et armbånd, der sidder om håndleddet, før du når at sige nej. En taxa, hvor taxameteret pludselig er i stykker. Mange af de tricks, der koster turister penge, er de samme fra Paris til Bangkok, og de er langt lettere at gennemskue, når du kender dem på forhånd.

I april 2025 sendte politiet i Paris en usædvanlig advarsel ud til turister, der besøger Montmartre: Pas på bægerspillene, de falske indsamlinger og armbåndene ved Sacré-Cœur. Ifølge den franske radiostation ICI havde et par tabt 300 euro på et af bægerspillene i området.

Det er ikke kun Paris. De samme tricks dukker op i Rom, Barcelona, Istanbul, Marrakech og Bangkok, med små lokale variationer, og de fleste af dem bygger på det samme: at du er høflig, distraheret eller bare ikke kender de lokale regler. Her gennemgår vi syv tricks, som myndigheder og politi advarer rejsende om, hvordan du genkender dem, og hvad du gør, hvis uheldet alligevel er sket.

Hvor slår lommetyvene til?

Lommetyveri foregår sjældent i mørke gyder. Det britiske udenrigsministerium (FCDO) skriver i sin rejsevejledning for Italien, at småkriminalitet som lommetyveri og tasketyveri især sker i bymidterne og ved de store seværdigheder. For Frankrig nævner de specifikt Paris-metroen, RER-togene og de store banegårde, og de understreger, at lommetyve ofte arbejder i grupper: én distraherer dig, mens en anden går i din taske.

Distraktionen kan være alt muligt. Nogen spørger om vej med et kort, der holdes ind foran dig. Nogen spilder noget på din jakke og tilbyder at tørre det af. Der opstår pludselig trængsel i døren til metroen, lige før den lukker. Det fælles er, at din opmærksomhed bliver flyttet væk fra din taske i nogle få sekunder.

Det hjælper at gøre dig selv til et besværligt mål:

• Bær tasken foran kroppen og over skulderen på tværs, ikke løst på den ene skulder.
• Hold pas, kort og kontanter i hver sin lomme eller taske, så ét tyveri ikke tager det hele.
• Brug inderlommer og lynlåse, og lad aldrig telefonen ligge på bordet på en udendørs café.
• Vær ekstra opmærksom ved hæveautomater, billetautomater og i døren til tog og metro.
• Lad pas og ekstra kontanter blive i hotellets boks, hvis du ikke skal bruge dem.

Hvad er armbåndstricket?

Armbåndstricket er et af de mest kendte eksempler på, at svindel ikke altid er tyveri i juridisk forstand, men stadig koster penge. En venlig mand stiller sig i vejen, tager fat i dit håndled eller din finger og binder hurtigt et farvet bånd om det. Det præsenteres som en gave eller en tradition. Når båndet sidder fast, skal det pludselig betales, og er der flere i gruppen, kan situationen blive ubehagelig.

Den franske radiostation ICI beskrev i 2025, hvordan turister ved trapperne til Sacré-Cœur blev afkrævet penge for armbånd, der var bundet på dem næsten med magt. Politiet advarede samtidig mod falske indsamlinger, hvor man først bliver bedt om en underskrift og derefter om et bidrag.

Forsvaret er enkelt, men kræver, at du er lidt uhøflig: Hold hænderne for dig selv, sig nej uden at stoppe op, og gå videre. Skriv aldrig under på noget på gaden, og tag aldrig pungen frem for at give et lille beløb, for så kan alle se, hvor du har dine penge. Det samme gælder bægerspillene. De, der ser ud til at vinde, er som regel en del af holdet.

Hvordan kender du en falsk politibetjent?

Et mere snedigt trick er den falske betjent. Ifølge FCDO's rejsevejledning for Spanien kan tyve udgive sig for at være politi og bede om at se din pung. Mens de bladrer i den, forsvinder kontanterne. Tricket virker, fordi de fleste af os instinktivt adlyder en person, der siger, at han er fra politiet.

Ægte politi beder om at se legitimation, men ikke om din pung eller dine kontanter. Alle betjente, også civilklædte, har officielt ID med. Har du den mindste tvivl, så bed om at se ID, tilbyd at gå med til den nærmeste politistation, og ring til det fælles europæiske alarmnummer 112, hvis situationen føles forkert.

Hvorfor kører taxaen uden taxameter?

Taxasvindel findes i mange former. Den uofficielle chauffør, der står i ankomsthallen og tilbyder en "god pris". Taxameteret, der pludselig er "i stykker", så prisen kan forhandles undervejs. Eller turen, der tager en lang omvej, fordi chaufføren ved, at du ikke kender byen.

FCDO's råd går igen fra land til land. I Italien skal du kun bruge licenserede taxaer med taxaskilt på taget og selskabets navn og nummer på siden, enten fra en officiel holdeplads, via telefon eller via en app. I Tyrkiet kalder de det decideret risikabelt at tage imod tilbud fra uofficielle taxaer og anbefaler, at du noterer nummerpladen og sikrer, at taxameteret kører. I Vietnam advarer de om svindlere, der udgiver sig for at komme fra de store taxa-apps, og råder til at bestille hele turen i appen.

Lav derfor aftalen, før du sætter dig ind: Brug den officielle taxakø eller en app, du kender, tjek at taxameteret er tændt, og aftal ellers en fast pris inden afgang. Nogle lufthavne har faste takster til centrum, og det kan betale sig at tjekke lufthavnens hjemmeside, før du lander.

Er seværdigheden virkelig lukket?

Du er på vej mod en kendt seværdighed, da en venlig og velklædt person standser dig. Det er desværre lukket i dag på grund af en ceremoni, en helligdag eller frokostpause, men han kender en tuktuk-chauffør, der kan køre dig til et andet tempel for næsten ingenting. Turen ender i en ædelstensbutik, en skrædder eller en souvenirforretning, hvor chaufføren får provision.

Varianten ved Grand Palace i Bangkok er så kendt, at den nærmest har sin egen genre i rejseguiderne, men princippet bruges mange steder. I Marokko advarer FCDO om falske guider, der henvender sig til turister, og råder til at aftale taxaprisen, før turen begynder.

Reglen er kort: Gå selv hen til indgangen eller billetlugen og se efter. Åbningstider og lukkedage står på seværdighedens officielle hjemmeside. Vil du have en guide, så bestil den gennem hotellet eller et turistkontor i stedet for at tage imod tilbud på gaden. Ture, der er mistænkeligt billige, ender sjældent med at være det.

Hvad sker der, hvis du betaler i danske kroner?

Det mest udbredte trick er også det mest lovlige. Når du betaler med kort eller hæver penge i udlandet, bliver du ofte spurgt, om beløbet skal trækkes i danske kroner eller i den lokale valuta. Danske kroner lyder trygt, fordi du kan se, hvad det koster. Det kaldes Dynamic Currency Conversion, DCC, og her er det butikken, restauranten eller automatens ejer, der fastsætter vekselkursen.

Ifølge Forbrugerrådet Tænk (juni 2026) kan du i de tilfælde få en kurs, der er op til 35 procent dårligere, fordi forretningen selv bestemmer kursen og lægger et gebyr oveni. Tænk anbefaler derfor, at du altid vælger den lokale valuta og afbryder betalingen, hvis du ikke får valget. Så er det din egen bank, der veksler beløbet.

I EU skal automater og betalingsterminaler, der tilbyder omregning, ifølge forordning (EU) 2019/518 vise det samlede tillæg i procent over Den Europæiske Centralbanks referencekurs, før du godkender. Uden for EU er der ingen sådan regel, og valget kan være gemt godt væk på skærmen. Har du fravalgt omregning, men er betalingen alligevel gennemført i danske kroner, kan du ifølge Forbrugerombudsmanden gøre indsigelse over for din bank.

To andre ting ved hæveautomaten er værd at kende. Tænk påpeger, at private automater ofte står synligt i turistområder og kan være dyrere end bankernes. Og i FCDO's rejsevejledning for Thailand advares der mod skimming, hvor kortet kopieres i automaten. Brug derfor helst automater i eller ved en bank, og skærm altid koden med hånden.

Hvorfor er den nye ven så gæstfri?

Det syvende trick handler om gæstfrihed, der viser sig at have en pris. En fremmed falder i snak med dig, tilbyder at vise dig en god bar eller en restaurant, som kun de lokale kender, og når regningen kommer, er den mange gange højere end forventet, ofte med et par store mænd ved døren. I værste fald er drinks blevet tilsat noget.

FCDO advarer i sin vejledning for Tyrkiet mod fremmede, der tilbyder at veksle penge eller tage dig med på restaurant eller natklub, og nævner, at drinks i den slags situationer kan blive tilsat stoffer. Vælg selv stedet, se menukortet med priser, før du bestiller, køb dine egne drinks, og hold øje med glasset.

Hvad gør du, hvis du er blevet bestjålet?

Når skaden er sket, er rækkefølgen vigtigere end panikken. Udenrigsministeriet anbefaler groft sagt dette forløb:

1. Spær dine kort med det samme, via bankens app eller netbank, eller ring til Nets døgnet rundt på +45 4489 2929 (Dankort, Visa/Dankort og Visa Electron) eller +45 4489 2750 (Mastercard og Visa).
2. Lås eller slet telefonen via Find min iPhone eller Googles Find min enhed, og få teleselskabet til at spærre SIM-kortet.
3. Anmeld tyveriet til det lokale politi, og få en politirapport eller en kvittering for anmeldelsen. Den skal du bruge over for forsikringen, og i nogle lande skal den også bruges, når du rejser ud.
4. Er passet væk, så kontakt den nærmeste danske ambassade eller det nærmeste konsulat og aftal tid til et nødpas. Du skal møde personligt op med billed-ID (en kopi er fint), pasfoto, en erklæring om bortkommet pas og et pasansøgningsskema. Nødpasset koster et gebyr og har begrænset gyldighed.
5. Kontakt dit forsikringsselskab og gem alle kvitteringer for nye køb, taxa og gebyrer.

Er der ingen dansk repræsentation i landet, kan du ifølge Udenrigsministeriet få et EU-nødpas på et andet EU-lands ambassade. Skal du hjem via andre lande, så tjek på forhånd, om de accepterer et dansk nødpas.

En privat rejseforsikring dækker typisk tyveri af personlige ejendele, men betingelserne varierer, og der er ofte et maksimumbeløb for dyre ting som telefoner og kameraer. Europæiske ERV skriver, at det er dig som forsikringstager, der skal bevise tabet, så politirapport, kvitteringer og billeder af dine ting gør sagen meget lettere. Vil du sammenligne dækningen, har vi gennemgået forskellene i Gouda eller Europæiske rejseforsikring, og flere artikler om emnet finder du under rejseforsikring.

Fem minutter før afrejse, der sparer dig for en dårlig dag

Det meste af forsvaret mod svindel sker på stedet, men de bedste værn mod et ødelagt rejsedøgn laver du hjemmefra:

Og så er der den vigtigste regel af dem alle: Lad være med at tro, at det kun sker for de naive. Tricksene virker, fordi de er designet til ganske almindelige, høflige mennesker på ferie. Læs også vores artikler om rejsesikkerhed i bestemte lande under sikkerhed, fx Er det farligt at rejse til Mexico?