Sådan overlever du et flystyrt: Fakta om flysikkerhed og flyskræk

Mange, der søger på flystyrt, er i virkeligheden nervøse for at flyve. Vi ser på, hvor sikkert det er at flyve, hvad forskningen siger om at overleve en nødlanding, og hvad du selv kan gøre for at øge dine chancer.

De fleste, der søger på, hvordan man overlever et flystyrt, gør det ikke, fordi de forventer at styrte ned. De gør det, fordi de er nervøse for at flyve. Hvor stor er risikoen egentlig, hvad sker der, når det går galt, og er der noget, du selv kan gøre for at øge dine chancer, hvis det utænkelige skulle ske?

Her gennemgår vi, hvor sikkert det er at flyve ifølge de nyeste tal, hvad myndigheder og forskning siger om at overleve en nødlanding, hvor man sidder sikrest i et fly, og hvad der hjælper mod flyskræk.

Hvor sikkert er det at flyve?

Flybranchens egen organisation IATA offentliggør hvert år en sikkerhedsrapport for verdens kommercielle luftfart. I 2025 blev der gennemført ca. 38,7 millioner flyvninger, og der skete 51 ulykker, hvoraf 8 havde dødelig udgang. I alt omkom 394 personer om bord. Over tre fjerdedele af de omkomne døde ved to ulykker: Air India 171 i juni og et regionalfly, der kolliderede med en militærhelikopter ved Washington i januar.

Kilde: IATA Safety Report 2025, offentliggjort i marts 2026.

Dødsrisikoen på 0,17 pr. million flyvninger i 2025 betyder groft sagt, at du statistisk skulle flyve hver eneste dag i over 15.000 år, før du statistisk ville omkomme på en flyvning. I Europa var dødsrisikoen nul i 2025 ifølge samme rapport. På længere sigt går det også den rigtige vej: Flyproducenten Boeing opgør, at raten for dødsulykker med passagerjetfly er faldet med ca. 60 procent over de seneste 20 år, selv om antallet af afgange er steget.

Fly eller bil? De to er svære at sammenligne præcist, fordi man måler i forskellige enheder. Men størrelsesordenen er tydelig: Ifølge Europa-Kommissionens foreløbige tal døde ca. 19.400 mennesker på vejene i EU alene i 2025, mens der i hele verdens kommercielle luftfart omkom 394. Danmark er blandt de sikreste lande i EU i trafikken, men det er stadig turen til lufthavnen, der statistisk er den farligste del af rejsen.

Hvor mange overlever en flyulykke?

Ordet flystyrt får mange til at tænke, at ingen overlever. Det passer ikke. Den amerikanske havarikommission NTSB har gennemgået ulykker med amerikanske passagerflyselskaber fra 1983 til 2017. I perioden 2001 til 2017 kom 98 procent af de involverede passagerer og besætningsmedlemmer ud uden eller med kun lettere skader, og kun 1,3 procent omkom. Selv i de mest alvorlige ulykker, hvor flyet brændte eller blev ødelagt, overlevede 59 procent af de ombordværende.

Et nyere eksempel er Japan Airlines' Airbus A350, der i januar 2024 kolliderede med et kystvagtfly på landingsbanen i Tokyos Haneda-lufthavn. Flyet brændte helt ud, men alle 379 passagerer og besætningsmedlemmer kom ud via nødrutsjebanerne. Fem af de seks om bord på det mindre kystvagtfly omkom.

Det er grunden til, at det giver mening at forberede sig. Når en ulykke kan overleves, er det ofte de første 90 sekunder, der afgør det: Passagerfly skal kunne tømmes på 90 sekunder med halvdelen af udgangene blokeret for at blive godkendt.

Plus 3, minus 8: de mest kritiske minutter

I luftfarten taler man ofte om "plus 3, minus 8": de første tre minutter efter start og de sidste otte minutter før landing. Det er en tommelfingerregel, men tallene bakker den op. Ifølge Boeings statistik over dødsulykker med jetfly fra 2016 til 2025 skete 22 procent under start og første stigning og 48 procent under indflyvning og landing. Selve landingen udgør kun ca. 1 procent af flyvetiden på en typisk flyvning på halvanden time, men står for 35 procent af dødsulykkerne. Marchhøjden, hvor flyet er det meste af tiden, står kun for 10 procent.

Det betyder ikke, at du skal være anspændt under start og landing. Men det er her, du skal have skoene på, sædet i oprejst position, selen spændt og høretelefonerne ude af ørerne, så du kan høre besætningen.

Sådan øger du dine chancer for at overleve et flystyrt

Rådene herunder er dem, luftfartsmyndigheder som FAA og EASA og besætninger gentager igen og igen. Ingen af dem kræver noget særligt af dig.

1. Lyt til sikkerhedsinstruktionen og læs kortet. Flytyper er forskellige, og udgangene, redningsvestene og nødlandingspositionen kan variere. Det tager to minutter, og det er tiden værd, selv om du har hørt det mange gange.
2. Tæl rækkerne til nærmeste udgang. Den amerikanske luftfartsmyndighed FAA anbefaler, at du tæller rækkerne til den nærmeste udgang både foran og bag dig. Er kabinen fyldt med røg, kan du ikke se skiltene, men du kan mærke ryglænene. Husk, at den nærmeste udgang kan ligge bag dig.
3. Tag fornuftigt fodtøj og tøj på. Lukkede sko, du kan løbe i, er bedre end klipklapper. FAA skriver, at du skal tage høje hæle af, før du hopper ud på nødrutsjebanen, fordi de kan beskadige den. Mange besætninger anbefaler også lange bukser og tøj af bomuld eller uld frem for syntetiske stoffer, som kan smelte ved varme.
4. Hav selen spændt, når du sidder. Spænd den lavt og stramt over hofterne. Den beskytter dig ved et pludseligt stød og ved uventet turbulens.
5. Kend nødlandingspositionen. Den såkaldte brace position står på sikkerhedskortet: fødderne fladt på gulvet, overkroppen bøjet frem og hovedet mod sædet foran eller ned mod knæene. Formålet er at mindske, hvor langt kroppen bliver slynget frem ved et stød, og beskytte hovedet. Indtag den, når besætningen råber "brace" eller "hovedet ned".
6. Lad bagagen blive. Det er det råd, flest bryder. I juni 2026 startede IATA kampagnen "Save a Life, Not a Bag" med støtte fra EASA og FAA, fordi passagerer, der henter tasker, blokerer midtergangen, forsinker andre og kan ødelægge nødrutsjebanerne. I IATA's egen undersøgelse svarede kun 61 procent korrekt, at man skal efterlade alt. Hav pas, telefon og medicin på dig ved start og landing, så du ikke bliver fristet.
7. Pust først redningsvesten op, når du er ude af flyet. Gør du det inde i kabinen, kan du blive presset op mod loftet, hvis der kommer vand ind, og du blokerer for andre.
8. Følg besætningen og bliv i bevægelse. Stop ikke for at filme, og lad være med at sidde ned på rutsjebanen. FAA anbefaler at hoppe ud med fødderne først og armene over brystet.

Hvor sidder man sikrest i et fly?

Det korte svar er, at ingen ved det med sikkerhed, og at det betyder mindre, end mange tror. Hver ulykke er forskellig: Nogle gange rammer flyet med næsen først, andre gange med halen, og en brand kan starte hvor som helst.

Den mest citerede analyse er fra det amerikanske magasin TIME i 2015. Journalisterne gennemgik FAA's database og fandt 17 ulykker fra 1985 til 2000 med både overlevende og omkomne, hvor der fandtes et sædekort. Resultatet:

Tallene skal læses med stor forsigtighed. Datagrundlaget er kun 17 ulykker, de er over 25 år gamle, og flyene er bygget anderledes i dag. TIME skrev selv, at tilfældigheder spillede en stor rolle i flere af ulykkerne.

Det, forskningen er mere enig om, er afstanden til en udgang. Forskere ved University of Greenwich har analyseret beretninger fra overlevende i over 100 ulykker, og deres arbejde peger på, at passagerer, der sad få rækker fra en brugbar udgang, oftere kom ud ved brand. Vil du gøre noget aktivt, så vælg et sæde tæt på en udgang, gerne ved midtergangen. Ellers kan du roligt vælge sæde efter komfort.

Flyskræk: hvad er det, og hvor mange har det?

Flyskræk spænder fra let uro ved start og landing til en egentlig fobi, hvor man undgår at flyve helt. Der findes ingen nyere store danske undersøgelser af, hvor mange der har det. Internationale studier anslår, at et par procent af befolkningen har en egentlig flyfobi, mens langt flere, i nogle undersøgelser hver fjerde eller femte, er utrygge eller bange, når de flyver.

Angsten handler sjældent kun om at styrte ned. For mange er det manglen på kontrol, at være lukket inde, højden eller frygten for selv at få et panikanfald om bord. Det er værd at finde ud af, hvad der fylder mest for dig, for det afgør, hvad der hjælper.

Det hjælper mod flyskræk

Viden om turbulens. Turbulens er det, der skræmmer flest, men det er ikke farligt for flyet. Store passagerfly er konstrueret til at tåle mindst 2,5 gange tyngdekraften, med en ekstra sikkerhedsmargin på 50 procent oven i, og det er langt mere, end selv kraftig turbulens giver. Risikoen ved turbulens er at blive slynget rundt i kabinen. Ifølge FAA's tal for 2009 til 2021 var der 146 alvorlige skader på grund af turbulens på amerikanske flyselskaber, og 79 procent af dem ramte kabinepersonalet, som ofte står op. Har du selen på, er risikoen meget lille.

Rolig vejrtrækning. Når du er bange, trækker du vejret hurtigere og overfladisk, og det kan forstærke angsten. Prøv at trække vejret ind gennem næsen i ca. fire sekunder og puste langsomt ud i ca. seks sekunder. En lang udånding er det, der dæmper kroppens alarm. Øv det gerne derhjemme, før du skal af sted.

Små praktiske greb. Et sæde over vingerne mærker typisk mindre til bevægelserne end et sæde helt bagi. Fortæl gerne kabinepersonalet, at du er nervøs. De er vant til det, og det hjælper mange at vide, at nogen ved det. Undgå meget kaffe og alkohol, som kan øge uroen.

Kurser og behandling. Lægehåndbogen på sundhed.dk anbefaler, at fobier som udgangspunkt behandles med adfærdsterapi, typisk med gradvis eksponering, frem for med medicin. Både psykologer og enkelte flyselskaber i Danmark og de nordiske lande tilbyder kurser mod flyskræk. Indholdet er typisk viden om, hvordan fly og piloter fungerer, teknikker mod angst og ofte en kort flyvetur som afslutning. Din egen læge kan hjælpe dig videre, hvis du vil have hjælp hos en psykolog.

Medicin. Nogle får beroligende medicin af deres læge til selve turen. Den kan dæmpe angsten, men den fjerner ikke problemet på længere sigt, og den kan gøre dig sløv. Det er en beslutning, du skal træffe sammen med din læge, og ikke noget, du skal prøve på egen hånd.

Vores råd

Flyskræk bliver sjældent mindre af at undgå fly. Den bliver mindre af viden og øvelse. Så næste gang du flyver: Lyt til instruktionen, tæl rækkerne til udgangen, tag ordentlige sko på, og hav selen spændt. Det tager ingen tid, og det er præcis det, myndighederne anbefaler. Resten af turen kan du bruge på at huske, at du lige har gjort den sikreste del af din rejse.

Bliver flyet forsinket eller aflyst, er det heldigvis langt mere sandsynligt end en ulykke. Læs, hvad du har krav på, i vores guide om flyforsinkelse og dine rettigheder, og find flere artikler om at flyve under vores tema om flyrejser og om sikkerhed på rejsen.