I bunden af en dal i det nordlige Luzon ligger landsbyen Batad. Rundt om husene rejser risterrasserne sig i en halvcirkel op ad bjergsiden, trin for trin, som rækkerne i et amfiteater. Der kører ingen biler ind til landsbyen. Du går det sidste stykke ned ad en sti, og først når du runder det sidste sving, ser du, hvor stort anlægget er.
Risterrasser er et af de landskaber, hvor naturen og menneskers arbejde er svære at skille ad. Bjergene er naturens, men hver eneste mur og hvert vandløb er lagt af bønder, ofte gennem mange hundrede år. Vi har samlet seks steder i Asien, hvor terrasserne er værd at rejse efter, og fortæller, hvornår på året de ser bedst ud, hvad det koster at komme ind, og hvordan du besøger dem uden at være i vejen for dem, der arbejder der.
Batad og Banaue, Filippinerne
Risterrasserne i Ifugao-provinsen på Luzon har ifølge UNESCO fulgt bjergenes konturer i ca. 2.000 år. De kom på verdensarvslisten i 1995 under navnet Rice Terraces of the Philippine Cordilleras og stod fra 2001 til 2012 på listen over truet verdensarv, fordi mange terrasser forfaldt, da de unge flyttede væk. Listen omfatter fem områder: Batad, Bangaan, Hungduan, Mayoyao og Nagacadan.
Batad er det mest kendte, netop på grund af amfiteater-formen. Byen Banaue er udgangspunktet, og herfra kører du til et sted kaldet "the Saddle" og går ned til landsbyen. Banaues egne udsigtspunkter er lette at nå, men selve terrasserne ved byen er ikke en del af verdensarvsområdet. Med bus fra Manila tager turen til Banaue ca. 9-10 timer, typisk som natbus.

Flere steder betaler du et mindre lokalt gebyr. I 2026 blev der ifølge rejseguider opkrævet ca. 20 pesos i miljøgebyr i Banaue og ca. 50 pesos ved indgangen til Batad. Overnat gerne i Batad, så du kan opleve dalen tidligt om morgenen, før dagsturisterne ankommer. Skal du videre rundt i landet, finder du flere idéer i vores artikel om oplevelser i Filippinerne.
Jatiluwih, Bali
Bali har sit eget ord for den måde, risen dyrkes på: subak. Det er et fællesskab af bønder, der deler vandet fra kanaler og dæmninger, og systemet går ifølge UNESCO tilbage til 800-tallet. Vandet styres ud fra vandtempler, og hele systemet hviler på filosofien Tri Hita Karana, der handler om balancen mellem det åndelige, mennesker og naturen. I 2012 kom fem risområder og deres templer på verdensarvslisten, i alt ca. 19.500 hektar.
Jatiluwih i Tabanan-distriktet er det største og mest storslåede af dem. Terrasserne er bredere og fladere end i Batad og strækker sig ud mod vulkanen Batukaru. Der er fem afmærkede vandreruter på 1-4 timer, og ifølge Jatiluwihs officielle side kostede en billet for udenlandske voksne 75.000 rupiah og for børn 50.000 rupiah i 2026. Billetten dækker hele området og alle ruterne.

Tegallalang, Bali
Hvor Jatiluwih er stort og roligt, er Tegallalang nord for Ubud kort, stejlt og meget besøgt. Terrasserne ligger i en smal dal med høje kokospalmer, og det er det motiv, mange forbinder med Bali. Tegallalang er ikke med på UNESCO-listen, men det er nemt at komme til fra Ubud.
Entréen var ca. 25.000 rupiah i 2026 ifølge flere rejseguider, og på stierne beder bønderne ofte om et mindre bidrag for at gå over deres marker. Kom tidligt om morgenen, hvis du vil se terrasserne uden kø ved gyngerne og fotostederne. Vil du vide, hvornår vejret er bedst på øen, så læs hvornår det er bedst at rejse til Bali.
Sa Pa og Mu Cang Chai, Vietnam
Det nordlige Vietnam har nogle af de stejleste terrasser i Asien. Sa Pa er den klassiske base: Byen ligger højt i bjergene, og ca. 8-10 km mod sydøst begynder Muong Hoa-dalen med terrasser hele vejen ned til floden. Du kan vandre derned gennem landsbyerne Lao Chai og Ta Van eller tage en flerdages tur med overnatning hos lokale familier.
Mu Cang Chai ligger længere mod syd i bjergene og er efter Vietnams turistorganisations vurdering måske landets mest spektakulære terrasser. De er bygget af hmong-folket, som har dyrket jorden i mere end 20 generationer, og dækker over 2.000 hektar. Her kommer langt færre turister end i Sa Pa, til gengæld er vejen dertil lang og snoet.
Timingen er vigtig i Vietnam. Ifølge Vietnams turistorganisation er der klarest vejr i Sa Pa fra midten af august til begyndelsen af september, lige før høsten. I Mu Cang Chai er risen gylden i september og oktober, og sidst i maj og først i juni fyldes terrasserne med vand. Læs mere om vejret i hvornår det er bedst at rejse til Vietnam.
Longji, Kina
Longji betyder "dragens rygrad", og navnet giver mening, når du står på en af højderyggene og ser terrasserne slynge sig rundt om bjerget som skæl. Terrasserne ligger ved Longsheng i Guangxi-provinsen, ca. 2-2,5 timers kørsel fra Guilin, og arbejdet med dem begyndte under Yuan-dynastiet (1271-1368) og blev afsluttet i begyndelsen af Qing-dynastiet.
Der er to hovedområder: Ping'an, hvor zhuang-folket bor, og Dazhai og Jinkeng længere inde, hvor yao-folket bor. Fra Dazhai går en svævebane op til udsigtspunkterne. En samlet billet til området kostede ca. 80 yuan i 2026 ifølge flere rejseguider, og bus i området og svævebane betales ekstra. Fra sidst i september til først i oktober står risen gylden, og fra sidst i april til først i juni står terrasserne med vand. Overvejer du en tur, så tjek reglerne i skal man have visum til Kina?.
Yuanyang, Kina
Længst mod sydvest, i Yunnan-provinsen, ligger Honghe Hani-terrasserne, som kom på UNESCO's verdensarvsliste i 2013. Hani-folket har ifølge UNESCO i ca. 1.300 år ledt vand fra skovene på bjergtoppene ned gennem et net af kanaler til terrasserne. De bor i 82 landsbyer mellem skovene og markerne, og verdensarvsområdet dækker ca. 16.600 hektar ned mod Den Røde Flod.
Yuanyang er anderledes end de andre steder, fordi den bedste tid er om vinteren. Fra ca. december til marts står terrasserne fyldt med vand og spejler himlen, og ved solopgang ved Duoyishu og solnedgang ved Bada skifter vandfladerne farve fra minut til minut. Morgentågen kan ligge tæt i dalene, så det kræver lidt tålmodighed. En samlet billet kostede ca. 70 yuan i 2026 ifølge flere rejseguider. Udsigtspunktet Laohuzui var lukket efter jordskred, så tjek status, før du planlægger efter det.
Hvornår ser terrasserne bedst ud?
Terrasserne ændrer sig hele året, og der er ikke ét rigtigt tidspunkt. Vil du se vandfyldte terrasser, der spejler himlen, skal du komme i plantetiden. Vil du se dem grønne, skal du komme, mens risen vokser, og vil du se dem gyldne, er det lige før høsten. Tiderne herunder er cirka og flytter sig med vejret og højden.
| Sted | Vandfyldt | Grønt | Gyldent |
|---|---|---|---|
| Batad og Banaue | ca. december-marts | ca. maj-juni | ca. sidst i juni-juli |
| Bali (Jatiluwih, Tegallalang) | flere gange om året | det meste af året | flere gange om året |
| Sa Pa | ca. maj | ca. juni-august | ca. september |
| Mu Cang Chai | ca. sidst i maj-først i juni | ca. juli-august | ca. september-oktober |
| Longji | ca. sidst i april-først i juni | ca. juni-august | ca. sidst i september-først i oktober |
| Yuanyang | ca. december-marts | ca. juni-august | ca. september-oktober |
På Bali dyrkes ris i flere afgrøder om året, og markerne bliver ikke plantet på samme tid. Derfor kan du se både vand, grønne skud og moden ris på den samme tur.
Sådan er du en god gæst på terrasserne
Alle seks steder er arbejdspladser, ikke parker. Murene og vandløbene er bygget og bliver vedligeholdt af de familier, der bor der, og en sammenstyrtet kant kan tage dage at reparere.
- Gå kun på de stier og kanter, der bruges som stier. Mange terrassekanter er smalle diger af jord, som holder på vandet. Træder du dem i stykker, løber vandet ud.
- Betal de lokale gebyrer og bidrag. Pengene går ofte direkte til vedligeholdelse eller til de bønder, hvis marker du går over.
- Spørg, før du fotograferer folk. Det gælder især i landsbyerne i Vietnam og Kina, hvor mange bærer traditionelt tøj.
- Brug en lokal guide. I Batad, Sa Pa og Yuanyang kan stierne være svære at finde, og en guide fra området kender både vejen og folkene.
- Tag gode sko med. Stierne er glatte efter regn, og i Batad og Longji går du mange trapper op og ned.
- Tjek droneregler. I Jatiluwih kræver det tilladelse og et ekstra gebyr at flyve med drone, og andre steder kan der være lignende regler.
Kan du kun nå ét sted, så vælg efter rejsen i øvrigt: Bali er det letteste at kombinere med en badeferie, Sa Pa passer ind i en rundrejse i Vietnam, og Batad og Yuanyang belønner dem, der vil bruge flere dage på at komme langt væk fra alfarvej. Flere naturoplevelser finder du under natur.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor finder man de smukkeste risterrasser?
Nogle af de mest kendte ligger i Batad på Filippinerne, Jatiluwih og Tegallalang på Bali, Sa Pa og Mu Cang Chai i Vietnam samt Longji og Yuanyang i Kina.
Hvornår er risterrasserne på Bali grønne?
På Bali dyrkes ris i flere afgrøder om året, og markerne plantes ikke på samme tid. Derfor er der grønne terrasser det meste af året.
Hvilke risterrasser er på UNESCO's verdensarvsliste?
Bl.a. risterrasserne i de filippinske Cordillera-bjerge (1995), subak-landskabet på Bali med Jatiluwih (2012) og Honghe Hani-terrasserne ved Yuanyang i Kina (2013).
Hvad koster det at se Jatiluwih?
Ifølge Jatiluwihs officielle side kostede en billet for udenlandske voksne 75.000 rupiah og for børn 50.000 rupiah i 2026.
Hvornår er risterrasserne i Vietnam gyldne?
I Sa Pa og Mu Cang Chai modner risen typisk i september, og i Mu Cang Chai kan de gyldne terrasser ses ind i oktober.



