Europas dyreste by

Måske kommer det ikke som den store overraskelse, hvis man har været der på ferie. Oslo er kåret til Europas dyreste by at handle i. Prissamlingstjenesten Pricerunner har undersøgt 26 forbrugsprodukter i 19 europæiske samt en række asiatiske og amerikanske storbyer – og her kommer Oslo ind på en klar 1. plads.

Dyr mælk og cigaretter

Oslo er dyrest på 11 ud af 26 produkter. En liter mælk koster 12 kroner – det samme gør en dåsecola. En flaske vodka koster 257 kroner, en Big Mac 40 kroner og en pakke cigarettet 65 kroner. Skal man med bussen, må man slippe 29 kroner. Sammen med de 20 andre varer giver det en pris, der ligger 70 % over gennemsnittet!

Absolute Vodka

Absolute Vodka – 257 kroner i Oslo (og 57 kroner i Tokyo)

København ligger på en 5. plads

Som man måske selv kan mærke på pengepungen, er København er nu heller ikke specielt billig. Vores egen hovedstad ligger 21 % over gennemsnittet – kun overgået af Oslo, Stockholm, London og Paris (i nævnte rækkefølge). Men det er blevet billigere at handle i København. Sidste år lå byen på en 3. plads.

Til gengæld går det den forkerte vej for Stockholm, der er rykket to pladser tilbage. Særligt er det produkter som benzin, vodka og cigaretter, der trækker den svenske hovedstad i den forkerte retning. Mere mudret er billedet indenfor elektronik, hvor visse produkter er dyrere i København, mens andre er dyrest i Stockholm.

Endnu værre er det for Paris, der sidste år lå på en 7. plads. Her er det benzin og DVD-film, der gør byen dyr at handle i.

Billig storbyferie

Vil man handle billigt, skal man kigge mod øst. Den billigste by er Litauens hovedstad Vilnius med priser på næsten halvdelen af gennemsnittet. Dog skal man holde sig fra computerudstyr, der er det dyreste i undersøgelsen.

Også Budapest, Lissabon, Prag og Warszawa er billige – med priser på 27 % til 29 % under gennemsnittet.

Asien

Kigger man mod Asien, er Tokyo er den billigste by at handle elektronik (og vodka) i, mens dagligvarer som benzin og bleer handles billigste i Beijing. Og her koster en busbillet kun en 30. del af prisen i Oslo.

Er man til Big Mac, er Shanghai stedet at købe den – for bare otte kroner.

Big Mac

Big Mac – billigst i Shanghai

Fordel med den lave dollarkurs

Den lave dollarkurs gør det interessant at handle i USA. F.eks. kan man i New York købe det populære Canon IXUS 850 digitalkamera 57 % billigere end i København. Men også computerudstyr og legetøj kan man fordel købes med hjem fra ferien i staterne.

Den samlede liste

Den samlede liste over de billigste europæiske storbyer ser således ud (med forskel fra gennemsnittet i parantes):

  1. Vilnius, Litauen (-44 %)
  2. Warszawa, Polen (-29 %)
  3. Prag, Tjekkiet (-28 %)
  4. Lissabon, Portugal (-28 %)
  5. Budapest, Ungarn (-27 %)
  6. Madrid, Spanien (-14 %)
  7. Athen, Grækenland (-11 %)
  8. Rom, Italien (-6 %)
  9. Amsterdam, Holland (-1 %)
  10. Bruxelles, Belgien (-1 %)
  11. Wien, Østrig (-1 %)
  12. Berlin, Tyskland (4 %)
  13. Helsinki (8 %)
  14. Dublin, Irland (12 %)
  15. København, Danmark (21 %)
  16. Paris, Frankrig (23 %)
  17. Stockholm, Sverige (24 %)
  18. London, England (27 %)
  19. Oslo, Norge (70 %)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.