10 grunde til at besøge Kiev

Ukraines hovedstad Kiev forbinder man normalt ikke med storbyferie. Men det er en fejl i følge oktoberudgaven af Air Frances In-flight magasin. For byen har meget at byde på.

Kaviaren

Ønsker man at smage den berømte Beluga-kaviar, er Bessarabskaya Markedet stedet at gøre det. Særligt er Viktor Lazarenkos stand nr. 5 interessant, for han er den eneste som sælger lokalt fremstillet kaviar, der bliver fremskaffet uden at dræbe fisken.

På markedet er der desuden frugt og grønt, blomster og butikker med røget og tørret fisk.

Pinchuk Art Centre

Ukraines forretningsmand Victor Pinchuk åbnede i 2006 et 2.600 m2 stort kunstcenter tegnet af den franske arkitekt Philippe Chiambaretta. På de tre etager overfor Bessarabskaya Markedet udstiller bl.a. Carsten Höller, Xavier Veilhan og ikke mindst dansk/islandske Olafur Eliasson – foruden en række lokale kunstnere.

Seneste i rækken af kunstnere er Elton John, som udstiller en række af sine fotografier.

Pinchuk Art Center

Pinchuk Art Centre

Bagna’en

Bagna’en er Ukraines svar på en sauna. Oprindeligt var det bare en lille, overopvarmet rum, men nu er det som regel en del af en større spa-pakke, der ligeledes inkluderer diverse kropsbehandlinger og gourmet restauranter – oftest på spahoteller beliggende i udkanten af Kiev.

Nattelivet

Clubscenen og Kiev er nok ikke to ting, man umiddelbart forbinder – men det er en fejl. Steder som Arena, PaTiPa, Decadence House, Tsar Project, Chaikovsky De Luxe og Privilege Kievfår jævnligt besøg af verdensberømte DJ’s som f.eks. David Guetta og Martin Solveig.

Og om sommeren byder byen på open-air arrangementer, der ikke lader Ibiza noget tilbage.

Privilege Kiev

Lørdag aften på Privilege Kiev

Lavra Klostret

Kiev er den russisk-ortodokse kirkes fødested. Og Lavra Klostret er (udover Saint Sophia Katedralen) stedet, hvor folk fra hele Ukraine tager til for at tilbede deres religion.

Området består af et dusin kirker med kuplede kirketårne og grønne tage. Under det hele ligger katakomberne, der kan dateres tilbage til 1051. Det er da heller ikke uden grund, at klostret er på UNESCO’s liste over bevaringsværdige steder.

Lavra Klostret

Lavra Klostret

Designeren Andre Tan

24 årige Andre Taner om nogen indbegrebet af de nye tendenser i Ukraines modeverden. Efter en uddannelse hos Hugo Boss er hans kreationer nu at finde i adskillige butikker i Kiev, Moskva – ja, selv Paris. Moden er i dag tydeligvis andet end brune jakkesæt og stonewashed cowboybukser.

Metroen

Alle snakker om Moskvas storslåede metro – men Kievs metroer mindst lige så imponerende. Væggene er af marmor, i loftet hænger der lysekroner og overalt er der fyldt med buster af Ukraines helte.

Metrotunnellerne er de dybeste i Verden, og det tager adskillige minutter at køre de 100 meter ned ad rulletrapperne. Og prisen for en tur – godt 60 ører.

Metroen i Kiev

Metroen i Kiev

Podil kvarteret

Podil kvarteret er Kievs svar på Montmartre – på én og samme tid et populært turistmål og et lokalområde i blomstrende genoplivelse med alt fra kunstudstillinger til grøntsagsmarkeder. Det kan vel også sammenlignes lidt med Vesterbro i København.

The Hyatt Regency

I juli 2006 åbnede det femstjernede hotel The Hyatt Regencyi Kiev. Hotellet ligger ved Saint Sophia Pladsen med udsigt til katedralen fra det 11. århundrede. Arkitekten Jean-Michel Wilmotte har designet de 234 værelser med alt hvad der hører til i den absolutte luksus. Og prisen – mellem 3500 og 5000 kroner pr. nat.

Hvis det er lige i overkanten af ens budget, kan man dog også “nøjes” med et besøg i en af de to barer eller de tre restauranter.

Hyatt Regency i Kiev

Hyatt Regency i Kiev

Hydropark stranden

Når varmen tager til, tager indbyggerne i Kiev (rige som fattige) med metroen til stranden på Hydropark Island. Her er – foruden muligheden for at nyde en gang solbadning – tivoli, open-air dansesteder og selv et fitness-kompleks.

Rejsen til Kiev

Hvis du skulle have fattet interesse for Kiev, er det nemt at komme dertil. Enten kan man bestille en flybillet selv (f.eks. med Estonia Air til priser fra omkring 1.700 kroner). Eller også kan man tage med ét de rejseselskaber, der laver pakketurer dertil (f.eks. Alt Rejser og Østeuropa Rejser). Eller hvad med et krydstogt fra Kiev til Istanbul med Peguin Travel? Mulighederne er mange.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.